Socialt og bæredygtigt entreprenørskab – pointer fra Netværksdagen i marts

Interessen for socialt og bæredygtigt entrerprenørskab er voksende og var derfor også i fokus på den seneste netværksdag i Start Up Programme. I denne artikel stiller vi fokus på nogle af de pointer og budskaber, som blev bragt op på netværksdagen.

 

Socialt og bæredygtigt entreprenørskab er hot som aldrig før, hvilket bl.a.  kommer til udtryk ude på de forskellige uddannelsesinstitutioner, hvor både nye fag og nye uddannelser med fokus på bæredygtighed pibler frem. Hermed bliver det også relevant at begynde at stille spørgsmål som: skal det bæredygtige entreprenørskab have sit eget felt? Skal entreprenørskaben tænkes ind i nye og andre narrativer? Eller hvordan kan entreprenørskaben kanaliseres ind i en bæredygtighedskontekst? På netværksdagen og i denne artikel sætter vi spot på, hvordan man sætter SDG’er og det sociale entreprenørskab ind i en klassisk entreprenørskabsforståelse, men også hvilke konkrete redskaber man kan anvende, og hvordan der kan arbejdes med bæredygtigt og socialt entreprenørskab i undervisningen. 

 

Definitionens magt
Fonden for Entreprenørskabs forskningsleder Kåre Mobergoplæg handlede om kompetencer, og hvordan man måler og kvantificere ’impact’ i forhold til bæredygtighed i en undervisningssituation. Den måde man som underviser definerer kompetencer, har nemlig store effekter for undervisningen og dermed også læringsudbyttet hos de studerende. Derfor lægger der også et stort potentiale i den måde kompetencebegrebet defineres i forhold til fx bæredygtigt entreprenørskab. På samme måde er undervisningsudbyttet hos de studerende også betinget og afhængig af den indgangsvinkel, man som underviser går til bæredygtighed med, hvilken ramme der sættes, og hvor fokus lægges.

 

Bæredygtighed er så kompleks og mangfoldig en størrelse, derfor er det meget afgørende at gøre sig overvejelser over, hvordan man går til det bæredygtige entreprenørskab. Som eksempel på dette viste Kåre Moberg, hvordan forskellige tilgange til bæredygtighed med tilhørende forskellige måder at måle impact er med til at forme undervisningen på forskellige måder.

 

Fonden for Entreprenørskab udgiver løbende rapporter og publikationer om undervisning og entreprenørskab og har også udgivet nogle i forhold til det bæredygtige entreprenørskab bl.a. rapporterne Entreprenørskab med formål og Bæredygtigt entreprenørskab på universiteterne

 

Du kan finde alle Fonden for Entreprenørskabs udgivelser i Vidensbanken her: Fonden for Entreprenørskab (ffefonden.dk).

 

SDG’erne som fælles referenceramme 
Mikkel Trymer Sustainability & Entrepreneurship ekspert og har arbejdet i krydsfeltet mellem uddannelse og bæredygtighed internationalt bl.a. i EU’s Climate-KIC og med en række danske universiteter. Mikkel Trym argumenterer for, at det bæredygtige entreprenørskab automatisk sætter rigtig mange læringsmål i spil, fordi det spænder så bredt, involverer alle fagligheder og i mange tilfælde kalder på helhedsorienterede løsninger. Derudover giver det bæredygtige entreprenørskab mulighed for praktisknære projekter, som kan give et stort læringsudbytte og nogle praktisk anvendelige erfaringer til de studerende.

 

Selvom FN’s verdensmål er meget brede og også meget internationale i deres problematikker og har mødt kritik bl.a. som følge af dette, så mener Trym, at SDG’erne er et godt udgangspunkt til at tage afsæt i, og at de fungerer som en fælles referenceramme, der kan arbejdes ud fra. SDG’erne kan bruges som en måde at kunne lave meningsfulde initiativer inden for sub-områderne af SDG’erne, som så kan kobles til den fælles ramme, vi alle sammen forsøger at tale ind i: ”SDG’erne bliver et redskab, så vi kan få et fælles sprog for den kæmpe udfordring, vi står overfor, og som kan guide os, så vi ikke bliver ’lost in complexity’”, fortæller Trym.

 

Det bæredygtige entreprenørskab har også andre positive aspekt. For eksempel er der tendens til, at det faktisk har positive spill-off effekter, når bæredygtige initiativer iværksættes. Som eksempel på dette nævner Mikkel Trym den danske city-cykel-udlejningsvirksomhed Donkey Republic, som både er en god forretning, en måde at bevæge sig uden forurening, men at det danske sundhedsvæsen også sparer 4 kr. per kilometer, der køres på cykel.

 

Start ved problemet
Trym kalder også det bæredygtige entreprenørskab en brændende platform, fordi verden og politikerne står og skriger på bæredygtige løsninger. Men hvordan underviser man i det bæredygtige entreprenørskab, som omverden efterspørger?

 

Bæredygtighedsudfordringen giver god mulighed for at starte ved problemet i stedet for ved ideen. Gå ind i problemet, undersøg det, forstå det og begynd derfra at idegenere. Der ligger nemlig også en stor værdi i at kunne styrke de studerendes kompetencer til at identificere problemer. Bæredygtighed skal ikke bare være et add-on, men skal på sigt indgå som en del af ethvert projekt, enhver virksomhed eller organisation. Hvis de studerende tager afsæt i et samarbejde med eksisterende virksomheder eller institutioner, er der her på samme måde behov for at få bæredygtighed implementeret og integreret i virksomhedens DNA – og det vil de studerende kunne være med til udvikle på. En ide kunne derfor være at lave et undervisningsforløb, hvor de studerende ikke til slut skal kunne fremvise et fuldstændigt produkt eller løsning, men i stedet kan præsentere en præcis udfordring eller problem, som virksomheden måske selv er blinde overfor.

 

Bæredygtighed = tværfaglighed
Fordi bæredygtighedsproblematikkerne i høj grad kan karakteriseres som komplekse og grænseoverskridende i den forstand, at de fx breder sig ud over forskellige fagområder– er det lige ved, at man kan spørge, om bæredygtighed nærmest partout kræver samskabelse? Uanset om de studerende laver noget i samarbejde med en virksomhed, institution eller udvikler på deres eget projekt, ligger det samskabende allerede implicit, hvis man laver noget med andre til andre. Der er til stadighed behov for redskaber til, hvordan de studerende kan skabe en tydelig og god arbejdsproces, og hvordan de bliver til et godt team, som udnytter hinandens kompetencer. Yderligere hvordan de får kompetencer til at skaffe nødvendig viden eller kompetencer til at realiserer og validere kvaliteten af deres løsning.

 

Impact-baseret undervisning
Trym talte også ind i det, som Kåre Moberg allerede havde berørt, nemlig hvordan måler og arbejder vi med impact? Det at kunne gøre rede for et produkts miljømæssige, økonomiske og sociale impact, udgør allerede nu et voksende konkurrenceparameter, og det vil højst sandsynligt blive mere og mere aktuelt og få større betydning. Derfor giver det også rigtig god mening at tilrettelægge en undervisning, hvor de studerende skal forholde sig til impact og dermed få udviklet kompetencer og gjort bekendte med redskaber, som de kan bidrage med efter endt uddannelse.

 

Trym gav forskellige eksempler på, hvordan man aktivt og konkret kan bringe impact i spil i undervisningen, og hvordan man kan give de studerende kompetencer i forhold til netop impact. For eksempel foreslog han, at der kan arbejdes med tre forskellige faser af impact, hhv. impact-hypoteser, impact forecastning og endeligt impact-validering. Hertil kan der benyttes forskellige ’impact progression tools’, som tvinger de studerende til at kunne gøre rede den forventede impact af deres projekt, men samtidig muliggør, at man finder ud af, hvordan man er anderledes fra de øvrige produkter på markedet.

 

Her nævnes bl.a. The Footprint Firm, Impact Forecast, Project Drawdown, Future Box, GreenUp Accelerator, Life Cycle Analysis (LCA) og LCA databaser. Altså kan der i undervisningen arbejdes specifikt med, hvilke valg de studerende har truffet i forhold til deres projekt, og hvilken betydning har disse valg haft i forhold til projektets samlede impact. Således vil det være muligt at kunne understøtte og opbygge de studerendes kompetencer i forhold til impact og dermed at kunne bidrage positivt på en kommende arbejdsplads.

En anden mulighed er at quizze i impact i undervisningen. Det er en måde at få nogle aha-oplevelser, som medfører en bevidsthed hos de studerende, fordi vi ofte har forestillinger om, hvad der er det bæredygtige, men fordi det er så komplekst et område, og der er så mange faktorer som spiller ind, påvirker hinanden, er vores forestillinger nogle gange direkte forkerte.

 

Et andet argument i forhold til impact-funderet undervisning er, at de studerende ofte bliver motiveret af impacten. Mikkel Trym kalder også bæredygtighedsdagsorden ’the perfect storm’. Virksomheder, organisationer og institutioner har en meget presserende udfordring, og samtidig motiveres de studerende af kunne se resultater og skabe forandring. På samme måde som det er vigtigt at skære det entreprenelle til, så det bliver meningsfuldt for den målgruppe, man underviser, kan der også ligge mange gode overvejelser i at reflektere over, hvordan bæredygtighed er relevant for den gruppe af studerende, man underviser. Hvad går de op i? Hvad tænder dem? Inden for hvilke faglige områder, vil de gerne skabe positive forandringer?

 

Pædagogik og entreprenørskab
Mikkel Snorre Wilms Boysen er Docent ved Professionshøjskolen Absalon, hvor han til daglig har ansvaret for forskningsmiljøet vedrørende kreativitet og entreprenørskab. Mikkel underviser også pædagogikstuderende og gav et oplæg om, entreprenørskab i forhold til pædagogik og ikke mindst pædagogstuderende.

 

Pædagogikken har sat sig i en position, hvor den står i opposition til erhvervslivet og alt som handler om vækst, økonomi og maksimering, hvilket kan være problematisk i forhold til entreprenørskaben – og det er en skam”, sagde Mikkel Snorre Wilms Boysen og forsætter: ”Pædagogikken spiller nemlig en stor rolle i forhold til vores børn og unge og har stor indflydelse på vores kommende generationer. Men fordi pædagogikken historisk har indtaget denne position, stiller den sig (måske ovenikøbet ubevidst) blind for eller undlader at udvikle og anerkende entreprenelle kompetencer, og overser på den måde, at det faktisk kan være enormt værdifuldt. Tænk sig, hvis pædagoger og lærere i højere grad stræbte efter at stimulere det entreprenelle hos vores børn og unge. Tænk sig, hvis der blev uddannet pædagoger som i langt højere grad kan fremme og facilitere entreprenørskabskompetencer ude hos de forskellige målgrupper, som de arbejder med”.

 

Mikkel Snorre Wilms Boysen fortalte også om et studie, han har lavet i samarbejde med en underviser fra KP. Her forsøgte de at få depædagogstuderende til at deltage i Start Up Programme – og at det viste sig at være rigtig hårdt arbejde, at få pædagogstuderende til at deltage i sådan en entreprenørskabskonkurrence. Meget stereotypt for pædagogstuderende viste det sig, at det, de var mest begejstret for ved at deltage, var at se, hvad de andre deltagere havde fundet på, netværke, lære nye mennesker at kende og at præsentere deres egne ideer.

 

Studiet viste, at pædagogerne havde særligt udviklede kompetencer i forhold til, hvad Fonden for Entreprenørskabs lægger særligt vægt på- De pædagogstuderendes ideer byggede nemlig på erfaringer, som de havde haft og oplevet sammen med målgruppen for ideen. Mikkel forklarede, at dette skyldes, at de pædagogstuderende er rigtig dygtige til at agere i forhold til deres målgruppe, fordi det en stor del af deres faglighed. Derudover var ideerne stærke i forhold til brugerinddragelse og interaktive processer, og sidst men ikke mindst så havde de studerende deres idealer og sjæl med i det. Endeligt viste undersøgelsen, at de pædagogstuderende reagerede udpræget negativt på konkurrencedelen, hvilket berører en væsentlig pointe, nemlig at der er mange entreprenelle kompetencer, som ikke rummes i klassiske entreprenørskabskonkurrencer.