Idékonkurrencen i Start Up Programme og VIAs Innovationspris

Få sparring, feedback og pengepræmier til din idé – hør om Idékonkurrencen i Start Up Programme og VIAs Innovationspris
Er du studerende på en af landets videregående uddannelser og har du en god idé, som du gerne vil forfølge og teste af, så deltag i dette webinar og hør om de mange muligheder som Start Up Programme tilbyder i efteråret og foråret for unge studerende, herunder Idékonkurrencen, som bliver afviklet den 30. november. Hør også om VIAs Innovationspris 2023, som er åben for alle studerende og dimittender på de videregående uddannelser.

Webinaret finder sted tirsdag den 11. oktober kl. 14.30 – 15.00 og du tilmelder dig via formularen nederst på siden. Webinaret bliver afviklet på dansk. Hvis du har internationale studerende på dit team, så afvikler vi et tilsvarende webinar samme dag på engelsk fra kl. 15.15 – 15.45. Læs mere om det på den engelske side. 

 

Start Up Programme
Start Up Programme er en del af Fonden for Entreprenørskab. Programmet tilbyder en lang række aktiviteter for studerende på de korte og mellemlange videregående uddannelser, som ønsker at styrke deres entreprenante kompetencer. Idékonkurrencen finder sted ifm. Danish Entrepreneurship Festival. Her kan du få sparring og feedback på din idé fra erfarne specialister både fra den private og offentlige sektor samt fra medstuderende og iværksættere. Der er også mulighed for at vinde pengepræmier. Både før, under og efter Idékonkurrencen tilbyder Start Up Programme mange andre spændende aktiviteter for studerende, som du kan høre mere om på webinaret.

 

Innovationsprisen
VIA University College arrangerer Innovationsprisen, som støtter unge talenter i innovative processer og realiseringen af innovative idéer, der bidrager til at udvikle samfundet på en bæredygtig måde. Som deltager i Innovationsprisen kommer man igennem et forløb, som blandt andet involverer sparring på ide og pitch med henblik på at udvikle og forbedre ideen, så man kan gå videre i konkurrencen og deltage i finalen, hvor der konkurreres om op til 50.000 kroner.

Innovationsprisen 2023 finder sted i forårssemesteret. Der vil blive åbnet for ansøgninger primo 2023, og det hele kulminerer i finalen, der vil ligge i april eller maj. Innovationsprisen er åben for alle studerende og nylige dimittender på alle landets videregående uddannelser.

 

Tilmeld dig herunder: (nb. du får IKKE en automatisk bekræftelse på din tilmelding. Vi sender bekræftelser ud ca. en gang om ugen)