Grow a Business - ny forretningsmodel

Forretningsmodellen, der manglede.

Grow a Business tilbyder iværksættere mulighed for at inddrage økonomi, sociale og miljømæssige perspektiver fra start, når de udvikler deres forretningsmodel eller projektkoncept.

Modellen kan også bruges i sparringen med eksisterende virksomheder, som inspiration til en videreudvikling af deres forretningsmodeller. Modellen er et redskab til konsulenter, der giver sparring til iværksættere og virksomhedsledere. 

Den anvendes i begyndelsen af et sparringsforløb for at give et hurtigt, simpelt og visuelt overblik over den konkrete ide. Metoden er prototyping, hvor iværksætteren eller virksomhedslederen gennem sparringen med konsulenten får udviklet sin første prototype af forretningsmodellen.

Formålet er at demonstrere og teste idéens funktion, design og indre sammenhæng.

Den Holistiske Forretningsmodel tager udgangspunkt i Osterwalders Business Model Canvas (BMC), Social Business Model Canvas samt teori om cirkulær økonomi fra Ellen MacArthur Foundation.

Feedback
Vil du, eller har du brugt forretningsmodellen Grow a Business, kontakt Birgit Woge Nielsen, som gerne tager imod feedback på modellen efterår 2017. 
Email: bin@via.dk

Modellen er udviklet i et samarbejde mellem Region Midtjylland og VIA University College, VIA Studentervæksthus, Campus Aarhus Nord:


Elinor Bæk Thomsen, Chefkonsulent, Grøn vækst og oplevelser, Region Midtjylland


Birgitte Woge Nielsen, Koordinator for VIA Studentervæksthuse og lektor ved VIA Fysioterapeutuddannelse, VIA University College