Præmier ved Start Up Programme

Start Up Programme afholder årligt forskellige entreprenørskabskonkurrencer. 

Til disse konkurrencer uddeles præmier til vindere, priser for særlige præstationer og andre særpriser. 

 

Danish Entrepreneurship award
Til Idekonkurrencen på Danish Entrepreneurship Award får vinderen fra videregående uddannelser tildelt 10.000 kr. 

 

Årets Start Up plakat
Online grafiker/visuel koncept konkurrence i november/december - design forårets Start Up Programme-plakat. 
Vinderen får sin plakat hængt op på alle landets uddannelsesinstitutioner, præmieoverrækkelse ved Danmarksmesterskabet samt en præmie på 3.000 kr. 

Videopitchkonkurrence
Som noget nyt kan alle teams, der er med i Idékonkurrencen, også være med i Videopitch-konkurrencen. Her skal teamet levere en kort video, hvor de pitcher deres idé og bruger de muligheder, som videomediet har.

Regionale mesterskaber i entreprenørskab
Start Up Programme afholder tre regionale mesterskaber. Vinder af hvert regionalt mesterskab får uddelt 10.000 kr. 
Herudover gives særpriser, som annonceres ved dit lokale RM. 

 

Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab

 

  • Der kåres en vinder af Danmarksmesterskabet, som får uddelt en pris på 25.000 kr og går videre til EU-mesterskabet. 
  • Kategoripriser: til Danmarksmesterskabet kåres 4 kategorivindere, som hver får uddelt en pris på 25.000 kr. 
  • Publikumsprisen: Til Danmarksmesterskabet uddeles der en pris til den ide, der er publikumsfavorit.
  • Alumni Leadership Award: ud fra indstillinger gives der en pris for en særlig god præstation fra en studerende i et team.
  • Prisen til Årets underviser
  • Særpris ved Tønder Energi og Miljøfond på op til 25.000 kr. 

 

Prisen som årets entreprenante uddannelsesinstitution
Hvert år uddeles prisen som årets entreprenante uddannelsesinstitution. Prisen uddeles ved Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab fra Start Up Programme og Fonden for Entreprenørskab.
Når Start Up Programme udvælger årets entreprenante uddannelsesinstitution, vægter vi: 

 

  • Institutionens strategiske fokus på entreprenørskab.
  • Institutionens opbakning til Start Up Programme gennem deltagelse i programmet fra a til å, både underviser og studerende.
  • Institutionens vilje og mod til at fremme entreprenørskab gennem både det curriculære og det ekstra-curriculære.
  • Institutionens samarbejde gennem flere forskellige faglige miljøer, såvel internt som eksternt.

 

Find os på Facebook.